Move-it - 10 år med sikre transporter

I 2007 har Move-it rundet de første 10 år med internationale flytninger. Baggrunden for vores succes og evne til at tiltrække og fastholde kunder har ligget i vores brede erfaringsgrundlag.

Move-it har fra start påtaget sig større, samlede projekter og virksomhedsflytninger. I takt med at stadig flere danske virksomheder har fået behov for udstationering af medarbejdere, har vi løbende udviklet vores koncept for internationale flytninger.

Move-it er i dag fokuseret omkring effektive flytninger for erhvervslivets medarbejdere ved ud- og indstationering samt specialforsendelser af højteknologisk udstyr.

Vores vigtigste konkurrenceparameter er hurtighed og præcision. Vi er bevidste om, at vi flytter værdier, der på mange forskellige måder har betydning. Og vi er selvfølgelig meget bevidste om, at erhvervslivet og det offentlige har behov for en partner ved udstationeringer og hjemsendelser, som er til at stole på.